Lufthavnsparkering under vand

17. februar 2020 11:50 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der pumpes på livet løs.

Lige nu er der – og har været – problemer på Billund Lufthavns parkeringsplads.

Der er vand – meget vand.

– Vi har været noget udfordret, siger Peter Rossel, regionschef i Billund Lufthavn, med slet skjult ironi i stemmen, til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen

Det voldsomme vejr, der har præget store dele af landet, har sat sine spor.

Det skaber problemer flere steder – blandt dem altså lufthavnsparkeringen i Billund Lufthavn.

– Jeg har været her siden 1997 – og jeg har aldrig set så meget vand, siger Peter Rossel.

Normalt, når der falder regn i store mængder, bliver det pumpet i ud grøfterne. Denne gang kunne de dog heller ikke følge med.

– Så de løb bare over, siger Peter Rossel.

Ifølge regionschefen har lufthavnens eget beredskab, Falck og en entrepenør pumpet hele natten – og gør det stadig.

Det betyder dog ikke, at der har måttet lukkes parkeringspladser – og Peter Rossel håber på, at der kommer helt styr på parkeringspladserne igen i løbet af mandagen.

– Det er vigtigt at understrege, at ingen biler har fået skader, siger Peter Rossel.

Sydøstjylland har dog også måttet lægge jord til mange dråber – det har betyder oversvømmelse af flere veje.

Det kan du læse mere om HER.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu