ANNONCE

Lukker verden helt ned

8. januar 2021 16:35 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Udenrigsministeriet farver hele verden rød, lyder det på pressemøde.

Lukker verden helt ned
Hele verden er nu gået i rødt igen, siger Jeppe Kofod. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Tre ministre på rad og række med ansigtet trukket i alvorlige miner.

Et lidt for kendt billede over det seneste år, og budskabet – desværre – også.

På et pressemøde fredag fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod, at Danmark nu fraråder alle udlandsrejser. Udenrigsministeriets verdenskort er gået i rødt igen.

Det skyldes blandt andet udbruddet af nye coronavirus-varianter i Storbritannien og Sydafrika. Disse har begge bredt sig til andre lande, og den britiske er som bekendt allerede i Danmark.

På mødet deltager også justitsminister Nick Hækkerup og transportminister Benny Engelbrecht.

De nye restriktioner går også den anden vej, oplyser udenrigsministeren.

Kun folk med et anerkendelsesværdigt formål og en negativ coronatest fra det seneste døgn må rejse ind i Danmark, lyder det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu