Luksusfælden: Mille dybt afhængig af energidrik

12. februar 2019 12:31 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Mille kan ikke få pengene til at slå til - og det giver alvorlige konsekvenser.

Uge efter uge tager Luksusfældens eksperter fat i danskere, der har problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Og denne uge er ingen undtagelse. I Allerød bruger alene moderen Mille alle sine penge på bolignips, tøj til datteren og dække sit forbrug af energidrik. Og forbruget af energidrik kan beskrives som yderst markant, da der hver dag bliver drukket fem af slagsen.

– Jeg spiser slet ikke. Jeg har mistet appetitten for mad fuldstændig. Jeg føler mig mæt, når jeg har fået en energidrik, forklarer Mille i programmet, som i løbet af et år drikker energidrik for, hvad der svarer til to måneders barselsdagpenge.

For Mille er det vigtigt, at hendes liv skal se godt ud – og at det ligner, at hun har styr på livet. Og for at opretholde en livsstil, der matcher facaden, så er løsningen at købe og købe meget. Men bag det pæne ydre, så ligger katastrofen og lurer. Mille er nemlig ulykkelig.

Når hendes penge er sluppet op, så låner hun penge af sine veninde til at købe aftensmad, der ellers ikke ville være råd til. Ellers så spiser hun hos venner, men det eneste, Mille drømmer om, er at være et godt forbillede for sin datter. Men de dyre vaner og mange indkøb gør det umuligt at være dét forbillede, som Mille drømmer om.

En hård opgave

For eksperterne Kenneth Hansen og Gustav Juul ligger der ikke blot en udfordring i at få vendt en skræntende økonomi, men de skal også arbejde med den ulykkelige kvinde, der skal have vendt opfattelsen af sig selv. Men da eksperterne kigger nærmere på Milles økonomi, så går det op for dem, at problemet er meget værre end først antaget.

– Det er flovt, at man spørg sin bedste veninde om penge, når hun står med børn og familie og så ser jeg, at jeg har haft penge, lyder det grædende fra Mille i programmet.

Kort før eksperternes ankomst har Mille nemlig brugt alle sine penge på at shoppe. De skulle ellers være gået til husleje – og det kan få alvorlige konsekvenser. Mille risikere nemlig, at hun og datteren på otte måneder risikere at blive smidt ud af lejligheden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu