ANNONCE
Den kasakhiske cykelrytter Alexey Lutsenko satsede alt og blev belønnet med en sejr på 6. etape af Tour de France.
Den 27-årige Astana-mand er længe blevet betragtet som en rytter med et stort potentiale, og torsdag viste han hvorfor.
De sidste 17 kilometer af etapen, der sluttede op ad kategori 1-stigningen Mont Aigoual, kørte Lutsenko alene, efter at han havde sat spanieren Jesús Herrada (Cofidis) af.
Allerede tidligt på etapen var den senere etapevinder en del af et udbrud på otte lykkeriddere, der fik slået et hul til feltet.
Adam Yates (Mitchelton-Scott) holder fast i løbets gule førertrøje.
ANNONCE