Lyn og torden: Sådan opstår tordenvejr

15. maj 2018 16:24 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Hvad er tordenvejr og hvordan opstår lyn og brag? Få svaret her...

Lyn og torden: Sådan opstår tordenvejr
Tordenvejr er for mange fascinerende, men det kan også være farligt. Foto: JAKOB DALL/Scanpix (Arkivfoto)

Lyn og torden er et af de fænomener, som skaber frygt blandt mange – men mange synes også at det er fascinerende.

Tordenvejr opstår mest i sommerperioden og i efteråret, når der er markante skift mellem varme og kolde luftmasser.

Somre med længerevarende stabile vejrforhold har derfor færre tordenvejr end somre med meget skiftende vejr, skriver DMI på deres hjemmeside.

Store bygeskyer i ustabil luft er med til at danne tordenvejr.

Bygeskyerne dannes ved en proces, der kaldes konvektion. Det sker typisk når en luftmasse tilføres varme nær jordoverfladen, og luftmassen samtidig er relativt kold højere oppe i atmosfæren. Opvarmningen af luften nær jordoverfladen medfører at bobler af luft, der bliver varmere end den omkringliggende luft, stiger til vejrs og danner skyer (når mætningspunktet), hvilket yderligere forstærker opstigningen, skriver DMI.

Den såkaldte cumulussky, der er kuppelformet, vokser opad. Det bliver senere til en bygesky og kan derfor udvikle sig til en tordensky.

To former for tordenvejr

Der er to former for torden – varmetorden, det er enkeltstående store bygeskyer forårsaget af kraftig solopvarmning. Fronttorden er et tordenvejr i forbindelse med en frontpassage.

Lyn opbygges af store elektriske spændingsforskelle – og udmønter sig i kraftige udladninger – altså lyn.

Helt basalt består et lyn blot af en kæmpemæssig gnist.

Lyn kan enten udløses i selve skyen, eller gå fra sky til sky eller forekomme som egentlige lynnedslag mellem skyer og jordoverfladen.

Lyn er kun nogle få centimeter i diameter, men har en lysstyrke svarende til en million 100 Watts glødelamper pr. meter. Temperaturen bliver op til 30.000 grader, skriver Danfoss Universe.

Derfor kommer der et tordenskrald

Temperaturstigning, der er pludselig, får luften til at udvide sig eksplosionsagtigt. Denne luftudvidelse er det vi hører som de kraftige tordenskrald. Strømstyrken kan nå flere hundrede tusinde ampere, og spændingen kommer op på millioner af volt.

Selve processen forløber inden for et par hundrede milliontedele af et sekund, skriver Danfoss Universe.

Tordenvejr er et flot skue, men farligheden fornemmes klart og i sidste ende kan lynet slå ihjel, selvom sandsynligheden er overordentlig lille, skriver DMI.

Sådan beregner du, hvor tæt på uvejret er

Du kan selv beregne, hvor tæt på tordenvejret er.

Du skal tælle sekunderne, når du ser glimtet fra lynet og indtil du hører braget. Sekunderne dividerer du med tre, så har du afstanden i kilometer.

Det tager cirka tre sekunder for tordenbraget for lynet at bevæge sig 1 kilometer. Det tager cirka et sekund at sige “et tordenvejr”, så kan du tælle “et tordenvejr, to tordenvejr, tre tordenvejr” eksempelvis 12 gange i normalt taletempo, ja så var lynet cirka fire kilometer væk, skriver Naturguide.dk.

Kilde: DMI/Danfoss Universe/Naturguide.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu