ANNONCE

Lyngby ude af kampen om mesterskabsspillet

8. marts 2020 16:19 | Af: Ritzau Fokus

Lyngbys chancer for at nå mesterskabsspillet i 3F Superligaen er mikroskopiske efter et nederlag i Aalborg.

Lyngby ude af kampen om mesterskabsspillet
Tom van Weert bragte AaB foran 1-0 under store protester for offside. Foto: Henning Bagger/Scanpix

AaB slog Lyngby søndag eftermiddag, da ligaopgøret på et mennesketomt Aalborg Portland Park endte 3-0.

Med sejren har AaB mere eller mindre slukket Lyngbys drømme om mesterskabsspillet. Sjællænderne har nu seks point op til sjettepladsen i 3F Superligaen med to grundspilskampe tilbage.

Artiklen fortsætter under videoen

Lyngby har desuden en markant dårligere målforskel end både AaB og Randers, der kæmper videre for at ende blandt de bedste seks hold efter grundspillet.

Hjemmeholdet i Aalborg sad på spillet fra første fløjt, hvor både gennemspillede angreb og kontrasituationer gjorde AaB farlige.

Flere gange forsøgte nordjydernes wingbacks at finde angriberne i feltet, men det var primært i løbene ind gennem feltet, at målene faldt.

Få chancer til Lyngby

Lyngby havde til gengæld svært ved at få et sammenhængende spil i gang og kom til meget få chancer gennem opgøret.

Første mål faldt efter 20 minutter, hvor Kasper Kusk afleverede på tværs til angrebskollegaen Tom van Weert i feltet. Bolden blev afrettet, og hollænderen satte den i nettet under store protester for offside.

Jævnbyrde halvleg

Kort efter var Kusk igen på spil, da han tog en dribletur gennem feltet og afsluttede højt til 2-0. Ti minutter senere gjorde Lucas Andersen det til 3-0, da Kusk fangede en lang bold fra midtstopper Mathias Ross og spillede anføreren gennem forsvarskæden.

Gennem anden halvleg var spillet ligeligt fordelt, og sjællænderne kom frem til større chancer end hidtil. Det blev dog ikke til nogen scoringer efter pausen.

Dermed har AaB 37 point i 3F Superligaen, mens Lyngby er på 31 point.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu