ANNONCE

Lyspunkt for Magnussen i sur kvalifikation

15. august 2020 16:14 | Af: Ritzau Fokus

Kevin Magnussen og Romain Grosjean røg ud af Q1 i Barcelona og starter som henholdsvis nummer 16 og 17.

Lyspunkt for Magnussen i sur kvalifikation
Kevin Magnussen starter i position nummer 16 søndag i Barcelona. Foto: Albert Gea/AFP

Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) starter i 16. position, når sæsonens sjette grandprix køres søndag.

Det blev en kendsgerning, da danskeren lørdag eftermiddag røg ud af Q1 i kvalifikationen til grandprixet i Barcelona.

I Q1 sier man de fem langsomste fra ud af i alt 20 kørere, og Magnussen slap lige nøjagtigt ikke videre til Q2, hvilket dog ikke var den store overraskelse.

Magnussen kunne glæde sig over at være hurtigere end sin holdkammerat, Romain Grosjean, der blev nummer 17 i kvalifikationen.

Træningerne de seneste dage i Barcelona havde ikke indikeret en god kvalifikation for Magnussen. Således har den nyrestaurerede bil stadig til gode for alvor at vise, at den kan levere mere fart.

I de tre træninger forud for kvalifikationen er Magnussen sluttet henholdsvis som nummer 9, 16 og 17. Romain Grosjean har i alle tilfælde været hurtigere.

Søndagens grandprix begynder klokken 15.10.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu