ANNONCE

Madsted får bøde og sur smiley: Stadig ikke ordentlig rent

27. juni 2015 11:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Madsted får bøde og sur smiley: Stadig ikke ordentlig rent
Foto: Google Street View.
Foto: Google Street View.

Foto: Google Street View.

Selvom grillbaren Biksen på Gl. Vardevej i Esbjerg tidligere fik indskærpet, at de skulle gøre ordentlig rent, er det ikke blevet gjort – i hvert fald ikke godt nok. Nu koster det både en bøde og en sur smiley.

5.000 kroner i bøde og en møg-sur smiley. Det er det kontante udbytte for grillbaren Biksen på Gl. Vardevej i Esbjerg, efter et besøg fra Fødevarestyrelsen.

Bøden og den sure smiley fremgår af kontrolrapporten fra besøget den 3. juni i år.

Her konstaterer Fødevarestyrelsenunder punktet “hygiejne”:

“Rengøring: Fulgt op på indskærpelse fra forrige kontrolbesøg. Forholdet er ikke bragt i orden. Bødeforlæg kr. 5.000.- fremsendt.”

Ifølge kontrolrapporten er der simpelthen ikke gjort grundigt nok rent.

“Følgende er konstateret: Virksomheden fremstår fortsat ikke tilstrækkelig rengjort; der er fortsat aflejringer af fedt på udsugning over friture med dråber af fedt under udsugningen samt belægninger af fedt og støv bag fristure og i kanter af bordoverflader, hvor der håndteres fødevarer og hvor der står udstyr til ristning af brød.”

Vaskes en gang om ugen

Heller ikke Biksens rengøring af karklude er Fødevarestyrelsen tilfreds med.

“Følgende er konstateret: Virksomheden oplyser, at karklude bliver vasket en gang ugentligt og de hver aften skylles op i grundrens og sulfo og lagt til tørre på bord.”

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu