Madvare solgt i forkert indpakning: Kan få store konsekvenser

27. marts 2018 18:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Madvaren er pakket i den helt forkerte indpakning.

Man siger godt nok, man ikke skal dømme en bog på grund af dens omslag.

Men når det kommer til madvarer, bliver man nødt til at kunne stole på, at der er det i pakken, som indpakningen giver udtryk for.

Det er desværre ikke tilfældet med et parti varer fra LikeMeat Nordic. Den indeholder nemlig et allergen. Spiser du det – og er overfølsom  – kan det få konsekvenser.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Firmaet LikeMeat Nordic tilbagekalder derfor et parti Organic Veggie Chicken Style Chunks, da produktet er pakket i en forkert emballage.

Der ved en fejl pakket og mærket som Veggie Beef Style Strip.

Det betyder, at produktet indeholder allergenet soja, hvilket ikke fremgår af emballagen.

– Veggie Beef Style Strip er baseret på ærteprotein, kartofler og gulerødder, siger Toke Fonsbøl, direktør i LikeMeat, til Newsbreak.dk.

Direktøren fortæller videre, at firmaet kvalitetsafdeling opdagede fejlen og straks kontaktede Fødevarestyrelsen.

Mindre end 500 pakker

Præcis hvor mange pakker, det drejer sig om, kan Toke Fonsbøl ikke sige på nuværende tidspunkt, men det er mindre end 500 pakker.

– Vi skal bare handle professionelt og håbe på, det ikke kommer ud til slutbrugeren, siger Toke Fonsbøl.

Om pakkerne:

Vægten på de omtalte pakker er netto 180 gram og de er stemplet: Bedst før dato: 12/12/2018

De er solgt i Coop-butikker i hele landet og Inco i København, Århus og Glostrup

Personer med allergi overfor soja kan opleve en reaktion efter at have spist produktet.

Derfor råder Fødevarestyrelsen forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu