ANNONCE

Biljagt endte i vejkryds

29. september 2020 21:33 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En bil ville ikke standse for politiet - det ledte til kort biljagt.

En kortvarig biljagt ledte til et materielt uheld i krydset Borups Allé og Hillerødgade i København tirsdag aften. Det oplyser Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

På Twitter skrev politiet, at det arbejdede sammen med brandvæsenet på stedet efter uheldet, der medførte, at kun én spor var farbart i nordlig retning ad Borups Allé.

Newsbreak.dk modtog dog billeder fra stedet af mænd i håndjern, og det antydede, at der var tale om mere end bare et uheld.

– Fire personer fra bilen blev alle kortvarig tilbageholdt, siger Andersen.

Det skyldtes, afslører han, at chaufføren ikke ønskede at tale med politiet, der på Bispeengbuen fattede interesse for bilen med personerne i. Derfor forsøgte vedkommende at køre fra politiet.

– Eftersættelsen varede henover Bispeengbuen, og så sker der et materielt uheld i krydset, siger vagtchefen.

Det betyder, at ingen er kommet til skade. De fire mænd er alle blevet løsladt, men chaufføren er formentlig blevet sigtet for i det mindste at modsætte sig standsning på politiets anmodning.

Michael Andersen afviser i øvrigt, at parterne har nogen interesse i sagen, hvor en 20-årig frisør blev skudt ned i en frisørsalon tidligere tirsdag. Han døde af sine kvæstelser.

– Nej, der er indtil videre ikke nogen sammenhæng, siger vagtchefen.

Biljagten tog sin begyndelse kort før klokken 19.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu