ANNONCE

Mærkværdig genstand stjålet

5. august 2019 15:11 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

I et fritidshus i Vrå er en speciel ting blevet taget under et indbrud.

Sommerferien er højsæson for indbrud. Og der er desværre mange, der er vendt hjem til hus, hvor noget manglede.

Familien der ejer et fritidshus i Vrå i Hjørring Kommune oplevede, at én helt særlig ting manglede fra deres hus.

Stjal komfur

Hoveddøren til fritidshuset var blevet sparket op. Tyven eller tyvene har gennemgået huset, men det var først da de nåede til køkkenet, at der var bid.

Fritidshuset står nu uden komfur, fordi det blev fjernet under indbruddet. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Ifølge politiet så har tyven eller tyvene haft brug for musklerne, for komfuret blev løftet ud af ejendommen.

Intet signalement

Nordjyllands Politi oplyser, at de formoder, at indbruddet er sket mellem den 1. august klokken 15.00 til søndag den 4. august klokken 23.45.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Men politiet ligger ikke inde med et signalement at de mulige komfur-tyve eller den mulige tyv.

Generelt kunne Nordjyllands Politi godt bruge hjælp fra vidner, som måske har bemærket et komfur blive læsset i et køretøj i Vrå. Hvis du har bemærket noget, kan du kontakte politiet på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu