ANNONCE

Magnussen starter langt tilbage i Singapore-grandprixet

21. september 2019 16:13 | Af: Ritzau Fokus

Kevin Magnussen sluttede som nummer 15 i kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Singapore.

Magnussen starter langt tilbage i Singapore-grandprixet
Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Singapore. Foto: Scanpix.

Kevin Magnussen starter i den tunge ende i Formel 1-grandprixet i Singapore.

Den danske Haas-racerkører satte lørdag den blot 15.-bedste tid og starter dermed langt tilbage, når der søndag køres løb.

Magnussens endelige startplacering er som nummer 14, da Sergio Perez (Racing Point), der sluttede kvalifikationen som nummer 11, har fĂĄet en straf pĂĄ fem placering pĂĄ grund af udskiftninger pĂĄ raceren.

Endnu længere tilbage starter Magnussens teamkollega Romain Grosjean, der tidligere på ugen fik forlænget sin kontrakt med Haas-holdet, så han også i den kommende sæson skal køre sammen med danskeren.

Grosjean formåede dog ikke at kvittere for tilliden med en god kvalifikation. I stedet kørte han blot den 18.-hurtigste tid lørdag og starter dermed som den tredjesidste i søndagens grandprix.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu