ANNONCE

Magnussen uden for pointene

11. oktober 2020 16:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Kevin Magnussen sluttede uden for pointene som nummer 13, da Lewis Hamilton tangerede Schumacher-rekord.

Magnussen uden for pointene
Kevin Magnussen (Haas) og resten af Formel 1-feltet kørte grandprix i Tyskland på Nürburgring søndag. - Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix.

Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) sluttede som nummer 13 i søndagens Formel 1-grandprix, der blev kørt på Nürburgring i Tyskland.

Lewis Hamilton (Mercedes) vandt løbet, og dermed leverede verdensmesteren lidt af en bedrift, da han med sejren tangerede rekorden for flest Formel 1-sejre i karrieren.

Hamilton nåede op på 91 sejre i 261 grandprixer, mens Michael Schumacher også opnåede 91 sejre i sine i alt 308 VM-grandprixer.

Romain Grosjean, der er holdkammerat med Kevin Magnussen sluttede på niendepladsen, og dermed kørte han to point hjem til Haas-mandskabet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu