ANNONCE

Maja er træt af at blive taget på røven

5. december 2019 21:39 | Af: Newsbreak.dk

Halvdelen af alle unge ser uopfordrede berøringer i nattelivet som et problem. Maja Madsen er en af dem.

Maja er træt af at blive taget på røven
23-årige Maja Madsen mener, at man ser hende som en krop frem for et menneske, hvis man tager på hende i byen. Foto: Maja Madsen/TV2 Østjylland

(Citathistorie fra TV2 Østjylland)

Mange kender det. Man er i byen med vennerne og hænger ud i baren eller slår sig løs på dansegulvet. Og pludselig mærker man en hånd på sin ene balle. Helt uopfordret. Uden man har bedt om det.

23-årige Maja Madsen fra Aarhus har oplevet at blive taget på i byen af fremmede mange gange, og hun er træt af det – som i virkelig træt af det. Det skriver TV2 Østjylland.

Artiklen fortsætter under videoen

– Det sker næsten hver gang. Det er uhyggeligt, så tit det sker. Jeg har oplevet at blive taget på brysterne, på røven og i skridtet. Jeg har også oplevet at blive taget på så langt nede på røven, at hånden næsten rørte min skridt uden på tøjet, siger Maja Madsen til TV2 Østjylland.

Hvad bliver det næste?

De grænseoverskridende berøringer kan gøre hende bange – og det selvom hun til daglig arbejder som blandt andet burlesque-danser, hvor hun lever af at vise sin krop frem.

– Det er ikke selve berøringen, men det at man ikke respekterer mit kropssprog og mine grænser. Man ser på mig som en krop i stedet for et individ. Og jeg tænker, hvad kunne personen ellers finde på? Hvad bliver det næste? Det sætter mit sind i gang med nogle ubehagelige tanker, siger Maja Madsen.

Maja Madsen er bare en af mange unge mænd og kvinder, der oplever uopfordrede berøringer i nattelivet som et problem.

Udbredt

I en Megafon-måling, som TV 2 har fået lavet blandt 500 danskere i alderen 18-35 år, svarer 49 procent, at de oplever det som et udbredt problem i nattelivet.

35 procent svarer, at de selv har oplevet det inden for det seneste år. Og overvægten af dem er kvinder.

Hos Kvindemuseet i Aarhus er direktør Julie Rokkjær Birch glad for, at der bliver sat fokus på emnet, da synlighed ifølge hende er den eneste vej til at løse problemet.

– Det er en utaknemmelig rolle at være killjoy, tro mig. Men vi må insistere på at tale om det, der er svært – og det, der er usynligt, siger Julie Rokkjær Birch til TV2 Østjylland og tilføjer, at der efter hendes mening er en stiltiende accept i Danmark af, at der er sexisme og en ’sådan-er-det-bare-forståelse.’

– I virkeligheden handler det om magt, hvis man befamler nogen uden at have fået lov, siger hun.

Der afspores

Julie Rokkjær Birch mener dog, at hele #metoo-debatten har gjort det lettere for folk at tale højt om problemet. Men med debatten er der også fuldt en række modargumenter, der afsporer debatten.

– Det, der skete med #metoo er, at der kom en aftabuisering af det at sige, at det ikke er ok. Den italesættelse vækker så omvendt en modreaktion, som ofte forskyder problemstillingen fra det, det handler om. Folk siger for eksempel: ”Slap af, det er ikke voldtægt,” siger Kvindemuseets direktør.

23-årige Maja Madsen oplever også, at debatten kommer til at handle om, at kvinder selv er ude om berøringerne på grund af det tøj, de har på, eller den måde, de opfører sig på.

– Det kan godt være, at jeg har vovet eller sexet tøj på og danser på en erotisk måde, men det betyder ikke, at man har grønt lys til at røre ved mig. Det er min krop, og jeg har mine grænser, siger Maja Madsen.

En kvindeting

Mie Birk Jensen har forsket i unge voksnes oplevelser med at drikke sig fulde, køn og seksuelle praksisser. Og ifølge hende er der forskning, der viser, at kvinder tildeles mere ansvar for uopfordrede berøringer end mænd, for eksempel på grund af deres påklædning.

– Kvinder forventes at tage ansvar for at undgå overgreb ved for eksempel at drikke mindre, passe på med, hvordan de klæder sig med mere. Omvendt anskues alkohol ofte som en formidlende omstændighed, der i højere grad fritager unge mænd for ansvar, fordi man ikke regner med, at de kan styre sig, når de er fulde, siger forsker Mie Birk Jensen ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet til TV2 Østjylland.

– Der er en kultur, hvor vi advarer unge kvinder mere end unge mænd, der skal i byen, tilføjer hun.

Hendes forskning viser, at mange unge bruger alkohol til at ’drikke sig mod til’ at lægge an på nogle, de er interesserede i. Men samtidig har mange svært ved at navigere i, hvad der er ok i nattelivet, og hvad der er over grænsen.

– Blandt unge mænd er der en gruppe, der er ligeglade med, at det kan være svært at aflæse signaler og derfor bare gør grænseoverskridende ting i håb om, at det hjælper dem til at score. Det kan for eksempel være at tage på en fremmed kvinde, og hvis hun afviser dem og bliver vred, så er det bare videre til den næste, siger Mie Birk Jensen.

– Det er ikke majoriteten, der tænker sådan, men der er nogle, der ser det som en normal del af det at være fuld og gå i byen, slår hun fast.

“Som gear i en bil”

Forsker Mie Birk Jensen mener, at venner har meget at skulle have sagt i forhold til at komme problemet til livs.

– Unges venskaber er et godt sted at sætte ind. Normer for adfærd bliver også formet i vennegrupper. Unge kan være med til at sætte grænser for hinanden. Hvis ens venner ikke kommenterer på, hvad der sker, er det svært at finde ud af, om det er forkert.

23-årige Maja Madsens råd til interesserede mænd og kvinder er at starte lidt blidere ud for eksempel ved at røre ved skulderen eller armen først og se, hvordan det går.

– Det er lidt som gear i en bil. Du kan ikke bare starte i femte gear i en bil, du ikke kender. Og du kan sommetider kun køre i andet gear, hvis det er meget stejlt op ad bakke, siger Maja Madsen og vil samtidig gerne slå fast, at mennesker selvfølgelig ikke er ligesom biler – det er bare en metafor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu