Læser du dette er du i fare for at blive ramt af malware: Det er der en god forklaring på

30. november 2018 14:52 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Du møder malware, bare du surfer på nettet. Men du kan undgå en del ved at tænke dig om, og du kan også slippe af med malware igen.

Læser du dette er du i fare for at blive ramt af malware: Det er der en god forklaring på
Malware er frustrerende og kan være decideret skadeligt for dit liv. Derfor skal du passe på.

Hvad er malware, og hvordan slipper du af med det, hvis det viser sig, at du har det liggende? Det kan denne artikel hjælpe med at forklare dig. Malware findes både som filer på din computer og programmer på din telefon eller din tablet.

Google skriver, at malware blandt andet installerer software, uden at du som bruger giver tilladelse til det, og en del af de ting, malware installerer, består af skadelige virusprogrammer.

Bliver der installeret skadelig software på en enhed, du ejer, risikerer du, at dine personlige oplysninger bliver opsnappet. Det kan være alt fra billeder, du tager med din telefon til kodeord, du bruger på nettet og til dine betalingskortoplysninger.

Du støder ind i den skadelige software, bare du bevæger dig rundt på nettet. Det, du skal gøre for at undgå det, er at tænke dig om og eksempelvis lade være med at klikke på links, du ikke stoler på.

Falske reklamer

Ritzau fortalte i foråret 2018, at Google fjerner mere end 100 ulovlige reklamer i sekundet. I 2017 fjernede selskabet 3,2 milliarder reklamer, der stred med Googles retningslinjer, blandt andet for at henvise til skadelig software.

Men hvad skal man gøre, hvis man sidder med en telefon eller en computer med den skadelige software? Det kan ske, selv hvis man holder sig til at bruge eksempelvis Google Play butik, der er app-butikken til Android.

Google opdagede en dag, at der fandtes flere programmer i Google Play, der formentligt installerede malware hos brugerne, og så er det jo svært at slippe for, men du kan slippe af med det igen, hvis du ved, hvordan du gør:

Du kan installere antivirus- og anti-malware-programmer på både dine mobile enheder og på dine computere. På den måde kan du fjerne malware, der allerede ér blevet installeret hos dig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu