Mand anholdt for 40 år gammelt drab

23. oktober 2019 09:56 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 86-årig mand er blevet anholdt for et drab, der fandt sted for næsten 40 år siden.

Mand anholdt for 40 år gammelt drab
Fingeraftryk ser nu ud til at fælde manden.

Efter næsten 40 år på flugt, er den i dag 86-årige amerikaner Walter James Mason blevet anholdt for et drab begået i 1980.

Det skriver CNN.

Artiklen fortsætter under videoen

Walter James Mason blev fundet i staten Texas, hvor han levede under navnet Walter James Allison.

Han er sigtet for et drab begået den 22. september 1980. Her blev politiet tilkaldt til værtshuset Sport’s Club i byen Clayton, Idaho.

Her ventede et frygteligt syn. En mand ved navn Daniel Mason Woolley var blevet dræbt af et skud i hovedet, mens en anden mandlig bargæst var blevet skudt i skulderen og en kvinde var blevet slået i hovedet.

Efterlyst siden da

Allerede dengang etablerede Walter James Mason, der arbejdede og boede i området, sig som politiets primære mistænkte.

Men han undslap. Siden da har både det lokale politi i Custer County, FBI og jagt- og fiskeristyrelsen i Idaho jaget ham.

Indtil 10. oktober, hvor texansk politi lykkedes med at matche hans fingeraftryk med drabsmanden fra 1980.

Han er siden blevet udleveret til Idaho, hvor han nu afventer sin rettergang. Han står i værste fald til dødsstraf.

Walter James Mason erklærer sig ikke-skyldig.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu