Mand sigtet for at skyde teenager

6. september 2019 06:37 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

En mand er torsdag blevet skudt i Københavns Nordvestkvarter. Hans tilstand kendes ikke.

Del:

En mandag bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg. Det oplyser Københavns Politi.

Det sker, efter at en teenager blev ramt af et skud på et værelse på Fensmarksgade på Nørrebro i København.

– Vi får anmeldelsen, da personer, som er til stede i bygningen, ringer efter ambulance og politi, sagde vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Jesper Beuschel, til Ritzau torsdag aften.

Anmeldelsen indløb 18.15. Den sigtede blev anholdt ved 21.00-tiden, og politiet vil endnu ikke oplyse nærmere om hverken de involverede parter eller selve skudepisoden.

– Vi skal først have afhørt den forurettede og den mistænkte, sagde Jesper Beuschel til Ritzau.

Endnu en anmeldelse

Drengen, der blev ramt af skud, blev bragt til sygehuset. Han er uden for livsfare.

Artiklen fortsætter under videoen

Fem minutter før, politiet modtog anmeldelse om skudepisoden, modtog politiet en anden anmeldelse om skyderi, på Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter.

Jesper Beuschel har oplyst, at en borger havde ment, at der blev skudt mellem to biler.

Politiets efterfølgende undersøgelser viste, at ingen personer, eller biler eller andet, var blevet ramt af skud.

Politiet havde dog fundet et eller andet, der krævede nærmere undersøgelser.

– Vi arbejder stadig derude. De foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om en hændelse, der ikke har været til fare for hverken personer eller ting, sagde Jesper Beuschel kort før klokken 22.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu