ANNONCE

Mand anholdt for flere bombetrusler

31. marts 2020 17:15 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 29-årig mand fra Østfalster er anholdt og sigtet for to bombetrusler.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har tirsdag anholdt en 29-årig mand, der sigtes for at have fremsat bombetrusler mod to forskellige biler.

Der er tale om biler, der holdt parkeret i henholdsvis Assens ved Mariager og Nordjylland, samt en der holdt på parkeringspladsen ved Herlev Hospital.

Artiklen fortsætter efter videoen

Politiet oplyser, at den 29-årige har erkendt bombetruslerne. Manden har i forvejen en dom om behandling, og bliver nu placeret på en sikret institution.

Rullemarie ved Herlev

Tirsdag formiddag tilkaldte Københavns Vestegns Politi Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, efter truslen i Herlev var blevet indtelefoneret.

Politiet oplyste, at truslen var rettet mod en bil. Efter EOD og Rullemaries undersøgelser kunne man dog konstatere, at der var tale om en “falsk trussel.

Kvinde ringet op

I Assens ved Mariager blev der fra et ukendt telefonnummer ringet til en kvinde. En mand i den anden ende af røret truede med at sprænge en bombe under hendes bil.

I en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag udtaler Mads Hessellund, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi:

– Vi tager ingen chancer og anmodede derfor også om assistance fra Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, som efter grundige undersøgelser med blandt andet sprængstofhunde konkluderede, at der ikke var anbragt hverken eksplosiver eller andet under den forurettedes bil.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu