ANNONCE

Mand anholdt for kvinde-drab: Offer identificeret

6. februar 2020 10:37 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En mand bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drab på en kvinde.

Sent onsdag aften lykkedes det Syd- og Sønderjyllands Politi at bekræfte identiteten på den kvinde, der blev fundet død på pladsen foran Aldi på Grundtvigs Plads i Sønderborg i løbet af eftermiddag.

(Artiklen fortsætter under videoen)

På Twitter skriver politikredsen, at der er tale om en lokal 54-årig kvinde, hvis pårørende er underrettet om den tragiske hændelse. Ikke mange detaljer er desuden kendt i sagen. De vil – i en vis udstrækning – dog bliver præsenteret, når der torsdag er grundlovsforhør i sagen.

Klokken 11.30 bliver en 52-årig mand, der er sigtet for at have dræbt kvinden, stillet for en dommer ved Retten i Sønderborg, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag formiddag.

Manden blev anholdt klokken 16.17 – også i området ved Grundtvigs Plads – knap en halv time efter den første anmeldelse om fundet af den livløse kvinde.

Politiet var onsdag aften på stedet for at foretage diverse undersøgelser.

Syd- og Sønderjyllands Politi har været særdeles lukket, hvad angår kommentarer til hændelsen. Newsbreak.dk lykkedes onsdag ikke med udtalelser. Torsdag fortæller kommunikationsmedarbejder Helle Lundberg til JV.dk, at der ikke vil blive uddybet noget som helst forud for grundlovsforhøret.

Dermed er det uvist, om der er en relation parterne imellem. Det er også uvist, hvordan politiet mener, kvinden er blevet slået ihjel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu