Mand død: Hund slikkede ham på armen

2. december 2019 13:02 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Det kan være farligt at blive slikket på af sin hund.

Der er få ting, der kan bringe glæde og få folk til at smile, som en hund kan.

Artiklen fortsætter under videoen.

Hunden er jo på mange måder menneskets bedste ven, som hver dag trofast møder en med lovrende hale. Men uagtet om man kan lide hunde eller ej, så er de særlig begejstret for at slikke på en for at byde velkommen eller blot lege.

Men selvom det for mange er hyggeligt at nusse den lille firbenede ven, så skal man måske passe på med at lade hunden slikke en.

En 63-årig mand fra Tyskland er nemlig tidligere på året død efter, at hans hund havde valgt at slikke på manden. Det skriver DR. Manden var egentlig som sådan rask, men det pludselige dødsfald fik en gruppe læger til at undersøge sagen.

Og her stod det altså klart, at manden var død, da han var blevet inficeret med en frygtet bakterie, der hedder capnocytophaga canimorsus.

– Det er yderst sjældent, at man ser det her ved raske mennesker. Så det er svært at sige, hvorfor det helt præcist er gået så galt i det her tilfælde. Men hvis man får en infektion med den her bakterie, så kan den gå i blodbanerne og derfra kan det gå hurtigt, siger Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet til DR.

Bakterien er fundet i mellem 20 og 70 procent af hundes munde, da det er en ganske normal del af hundes – og faktisk også kattes – mundflora, men det er altså yderst sjældent, at man ser infektionerne ramme mennesker.

I galleriet øverst kan du se, hvad du skal være opmærksom på ifølge Sundhed.dk

Flere dødsfald på samvittigheden

Newsbreak.dk har tidligere omtalt en sag med en tilsyneladende uskyldig leg med en hundehvalp kostede en 58-årig amerikansk kvinde livet tilbage i 2018.

Kvinden fra Wisconsin var under leg med en hvalp, som hun netop havde adopteret, blevet nappet og havde fået et lille sår.

Kort efter blev hun syg med influenzasymptomer. Det blev så slemt, at hun kom på hospitalet, og hun fik det hurtigt dårligere. Efter blot to dage omkom kvinden.

Men ifølge Danmarks Radio har bakterien også været skyld i flere dødsfald blandt andet i Danmark.

Den tyske mand havde i tre dage influenza-lignende symptomer med feber og åndedrætsbesvær, inden han valgte at tage en tur til lægen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu