Mand død i brand mandag morgen

15. april 2019 10:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Blev reddet ud af huset af brandfolk, men kunne ikke genoplives.

Mand død i brand mandag morgen
Arkivfoto: Elo Christoffersen.

En mand er død efter en brand i et rækkehus på Pagevej i Horsens.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for Horsens Folkeblad. Newsbreak.dk har forsøgt at få kommentarer fra politiet – indtil videre uden held.

Branden blev anmeldt klokken 07.07 mandag morgen.

Røgdykkere fandt manden inde i huset. Trods forsøg på genoplivning stod mandens liv ikke til at redde.

Indsatsleder Rene Hemberg fortæller til avisen, at der var kraftig røgudvikling i huset, men kun sparsomt med flammer. Så selve slukningsarbejdet var hurtigt overstået.

Derfor er der formentlig noget, der har ligget og ulmet i længere tid, men den præcise brandårsag er endnu ikke oplyst.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu