ANNONCE

Mand død i husbrand

23. november 2019 06:29 | Af: Ritzau Fokus

Kort før midnat til lørdag fandt brandvæsenet en død person under slukningsarbejdet i et hus i Hadsund.

En 86-årig mand er sent fredag aften død i en brand i et hus på Haslevgaarde Bakker i Hadsund.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund tidligt lørdag morgen.

Se mere video hos Local Eyes. 

Artiklen fortsætter under videoen

Politiet modtog anmeldelsen fredag klokken 21.11.

– Vi får en anmeldelse om en brand i en ejendom, så der bliver sendt politi, brandvæsen og ambulancer afsted, siger han.

– Lidt senere – klokken 23.54 – får vi en melding fra brandvæsenet om, at man har fundet en død person, som er brændt inde i huset.

Der var kun en person til stede i huset, da branden brød ud, og politiet formoder, at det er husets beboer, der er død.

De pårørende er underrettet.

– Vi har afspærret stedet dernede, og så skal vores teknikere i gang med en brandundersøgelse, siger vagtchef Mads Hessellund klokken fem lørdag morgen.

Indtil teknikerne er færdige, kan politiet ikke sige noget om, hvor i huset branden er opstået eller hvordan.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu