ANNONCE

Mand dræbt i soloulykke på motorvej

9. november 2020 06:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Sydmotorvejen er spærret i nordgående retning efter en dødsulykke nær Køge.

En mand afgik søndag aften ved døden i en soloulykke på Sydmotorvejen nær Køge.

Det oplyste vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen natten til mandag.

De pårørende er mandag morgen blevet underrettet om ulykken.

Endnu kendes årsagen, til at manden forulykkede i sin personbil, ikke.

Kender ikke årsagen

En bilinspektør har foretaget undersøgelser på stedet. Mandag morgen kan politiet dog ikke oplyse en årsag til ulykken.

Ulykken blev i første omgang anmeldt via 112 søndag klokken 22.55.

Spærret

Motorvejen var en overgang spærret ved tilkørsel 33 nær Lellinge i nordgående retning.

Den blev genåbnet omkring klokken 01.40 mandag, oplyser Vejdirektoratet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu