Mand dræbt i voldsom brand – kvinde i kritisk tilstand

2. januar 2019 11:23 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En person er død efter en voldsom brand.

Politi og brandvæsen var massivt til stedet. Video: LocalEyes

På Store Valbyvej ved Roskilde modtog Midt- og Vestsjællands Politi kort før klokken otte i morges en anmeldelse om en brand i en landejendom, der er indrettet til flere lejligheder til beboelse.  Det drejer sig om det gamle kommunekontor i Gundsølille.

Se mere video hos LocalEyes.

Men branden har desværre fået en ulykkelig udgang.

– Vi kan fortælle, at der er to lejligheder, der er udbrændt. I den ene lejlighed er en mand afgået ved døden, mens en kvinde er i kritisk tilstand, fortæller Charlotte Tornquist, der er kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Der er stadig gang i arbejde på stedet, bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

– Vi har efterforskere på stedet, der undersøger sagen. Det gør vi altid, når der er et så ulykkeligt udfald, men det tyder ikke på, at der er sket en forbrydelse indtil videre, siger Charlotte Tornquist.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller til Newsbreak.dk, at de pårørende endnu ikke er underrettet.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu