ANNONCE

Mand dræbt under en bil på autoværksted

5. juni 2020 21:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

En arbejdsulykke i Viborg har kostet en 67-årig mand livet. Hans pårørende er underrettet.

Mand dræbt under en bil på autoværksted
Det var her ulykken skete. SE ET BILLEDE MERE FRA VÆRKSTEDET I BUNDEN AF ARTIKLEN. Foto: Øxenholt Foto.

En 67-årig mand har fredag aften mistet livet i en arbejdsulykke på et autoværksted i Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken på Randersvej klokken 19.29.

– Ulykken sker, da en bil triller ned fra den lift, den står på. Bilen kører ned over den 67-årige, som desværre bliver dræbt, fortæller politiets vagtchef Ole Vanghøj.

Arbejdstilsynet tilkaldt

Foruden politiet blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge ulykken nærmere.

– Arbejdstilsynet skal blandt andet se på, om der er noget galt med liften, eller hvorfor der ellers gik så galt, siger vagtchefen.

De pårørende til den 67-årige er blevet underrettet om ulykken.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu