ANNONCE

Mand falder i havn og råber på hjælp

9. december 2019 10:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Hørt af forbipasserende, der slog alarm.

En 54-årig mand, der natten til mandag gik tur ved havnebassinet omkring Englandsgade i Odense fik sig noget af en våd forskrækkelse.

Omkring klokken 01.40 faldt han nemlig i havnebassinet og kunne ikke selv komme op.

Heldigvis hørte en forbipasserende ifølge TV2 Fyn hans råb om hjælp og politi og brandvæsen blev derfor alarmeret.

– Vi kommer hurtigt ned og får reddet ham op af vandet, siger vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til TV2 Fyn.

Spørgsmål om minutter

Det er på denne årstid et spørgsmål om minutter i forhold til hvor længe man kan overleve i det kolde vand. Derfor var den hurtige hjælp livsvigtig for den 54-årige.

Ifølge TV2 Fyn har den 54-årige efterfølgende forklaret politiet, at han lider af slidgigt og at det muligvis var derfor han var så uheldig at falde i det kolde vand.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu