ANNONCE

Mand faldt i å: Nu er han død

10. marts 2020 17:28 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 36-årig mand er død, efter han 29. februar faldt i Vejle Å.

En 36-årig mand faldt natten til den 29. februar i det iskolde vand i Vejle Å i den centrale del af byen.

Nu, næsten to uger efter, er den 36-årige mand død. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Manden døde mandag, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross til avisen.

Lå i vandet i en halv time

Man modtog anmeldelsen klokken 01.46 den 29. februar, men først klokken 02.12 var manden reddet i land af en mand fra beredskabet i tørdragt.

Han var stærkt nedkølet, da han blev reddet op, men blev dog meldt i bedring, da han var blevet bragt til Odense Universitetshospitalets.

Politikommissær Jesper Duus fortalte i første omgang til Vejle Amts Folkeblad, at manden formentlig har forsøgt at tisse, da han faldt i:

– Mandens gylp stod åben, så vi formoder, at manden måske har forsøgt at lade vandet, inden han faldt i åen, sagde han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu