Mand fastklemt under store mængder glas

27. juni 2019 10:43 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En mand er i en arbejdsulykke blevet fastklemt under en stor mængde glas. Han er uden for livsfare.

Del:

En mand er under sit arbejde blevet klamt under en større mængde glas. Det oplyser Nordjyllands Politi. Manden er kommet til skade, men han er uden for livsfare.

Årsagen til den voldsomme ulykke er endnu ukendt.

Klemt under glas

Meldingen om ulykken hos firmaet Bo-Glas A/S på Industrivej i Brønderslev modtog Nordjyllands Politi klokken 07.43.

– Meldingen lyder på en person er fastklemt under en større mængde glas, og at han bliver forsøgt gravet fri, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til Newsbreak.dk.

Siden ankom ambulance, redningsfolk og politi på ulykkesstedet.

Flere skader

Manden, der var klemt under den større mængde glas, har fået flere skader. Han blev i ambulance kørt til hospitalet i Hjørring.

– Han er udenfor livsfare, men han er kommet til skade. Han har fået snitsår og mulige brud er den melding, vi har fået, siger vagtchefen.

Ukendt årsag

Det vides endnu ikke, hvad der er sket, siden manden blev klemt.

– Vi kender ikke årsagen til ulykken, siger Poul Fastergaard.

Efterfølgende har Nordjyllands Politi underrettet Arbejdstilsynet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu