ANNONCE

Mand fundet død i båd

7. november 2020 21:54 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet undersøger sagen.

Mand fundet død i båd
Manden blev erklæret død på stedet. Foto: Presse-fotos.dk.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi undersøger et dødsfald, efter at en 78-årig mand fra Næstved blev fundet død i en båd ved Karrebæksminde Havn lørdag formiddag.

Politiet modtog anmeldelse klokken 09.49, efter at en borger havde set en båd drive rundt i fjorden ved Karrebæksminde Havn.

Båden blev bugseret ind, og i den fandt man en livløs person. Man iværksatte hjertelungeredning, men det blev indstillet, og den 78-årige mand blev erklæret død på stedet.

Politiet har underrettet mandens pårørende, og nu prøver man at finde ud af, hvad der er sket.

Teorien er, at manden har fået et ildebefindende, men da han er død, uden at der var andre til steder, er dødsfaldet at regne for mistænkeligt, og derfor skal politiet have dødsårsagen endeligt fastslået i den nærmeste fremtid.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu