ANNONCE

Mand i kritisk tilstand

11. oktober 2020 14:06 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Påkørte trailer bagfra på motorvej E45.

Søndag eftermiddag er det sket en voldsom ulykke på motorvej E45 syd for Hobro mellem afkørsel 36 og 37.

To personbiler er stødt sammen, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Fire personer skulle være kommet til skade ved uheldet. En er fløjet til Skejby Sygehus i kritisk tilstand, skriver politiet.

Motorvejen er derfor spærret i nordgående retning.

Bilister skal køre af ved afkørsel 37, lyder det fra politiet.

Ulykken skete først på eftermiddagen, da en personbil med trailer blev påkørt bagfra af en anden bil.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

– Personbil med trailer påkørt bagfra, hvorefter den kom i slyng, skriver politiet.

På grund af ulykken er motorvej E45 spærret i nordgående retning mellem afkørsel 36 Onsild og 37 Handest.

Bilister i nordgående retning skal køre af ved afkørsel 37.

Morotvejen forventes først genåbnet i løbet af eftermiddagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu