Mand ilde tilredt: Banket med jernrør og hammer

13. april 2016 11:18 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

En 46-årig mand brækkede blandt andet kæben, da han på åben gade blev overfaldet og banket med jernrør og hammer. To mænd fremstilles i grundlovsforhør.

En 46-årig mand blev tirsdag aften ilde tilredt efter et voldsomt overfald på åben gade i Viby ved Aarhus.

To mænd – en 21-årig fra Brabrand og en 44-årig fra Sabro – overfaldt den 46-årig ved 18.15-tiden på Damagervej i Viby. Manden blev slået med jernrør og hammer. Den 46-årige mand fik knust kæben og fik en flænge i baghovedet samt flænger på benene. Han er uden for livsfare, men er fortsat indlagt:

– Det var forbipasserende, der ringede til politiet og anmeldte overfaldet, fortæller Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til newsbreak.dk.

Politiet mener, at det var et udestående mellem den 46-årige mand og de to overfaldsmænd, der var årsagen til overfaldet.

Den 21-årige og 44-årige mand er anholdt og fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu