ANNONCE
Politiet efterlyser nu en mand, der natten til 21. september blev kørt ned af en personbil.
Han fløj gennem luften – men rejste sig og gik.
Det oplyser Grønlands Politi på sin Facebook-side.
Artiklen fortsætter under videoen
Uheldet skete cirka klokken 04.00 i Nuuk. Manden blev ramt i fodgængerfeltet mellem blok 4 og blok 5 på Aqqusinersuaq.
Manden blev ifølge vidner ramt med en sådan fart, at han fløj nogle meter frem og landede på vejen. Han rejste sig dog op og gik fra stedet, tilsyneladende med smerter i kroppen og benene.
Politiet har anholdt føreren af bilen, ved hjælp fra vidnet på stedet, men vi vil gerne i kontakt med manden, der blev påkørt.
Vidner beskriver ham som: Mand, grønlandsk, cirka 35 år gammel og slank af bygning. Han har sort, kort hår, og var blandt andet iført en kort blå
jakke med hætte uden pels – muligvis af mærket Canada Goose.
Politiet i Nuuk vil gerne i kontakt med den både offeret og eventuelle andre vidner, som har overværet episoden.
“Der kan også være skader der er behandlingskrævet på den forurettede, hvorfor politiet også vil opfordre ham til at indfinde sig på skadestuen, for en sikkerheds skyld”, skriver Grønlands Politi.
Oplysninger i sagen kan gives til Nuuk Politi på telefonnummer 70 14 48.
ANNONCE