ANNONCE

Mand kvæstet efter fald fra fjerde sal

8. september 2019 06:56 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

En mand er faldet ned fra fjerde sal. Det vides ikke, hvordan det er sket.

Mand kvæstet efter fald fra fjerde sal
Manden faldt ud fra en lejlighed på fjerde sal på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn. Foto: Jørgen Rosengren/Newsbreak.dk

En 29-årig mand faldt lørdag eftermiddag ned fra en lejlighed på fjerde sal i Frederikshavn. Det skriver Nordjyske. Ulykken skete kort før klokken 17.30.

Manden blev hastigt kørt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand, men først på natten til søndag melder Nordjyllands Politi, at han er uden for livsfare.

– Han var svært tilskadekommen, men er ikke længere i kritisk tilstand. Han er i øjeblikket i et kunstig koma, og lægerne regner med at vække ham i løbet af søndag, siger vagtchef Jess Falberg til Ritzau.

Ifølge vagtchefen er der ikke fundet nogen mistænkelige forhold i forbindelse med politiets efterfølgende efterforskning.

– Han har været alene i lejligheden, og af ukendte årsager er han faldet fra fjerde sal og ned på en betonterrasse.

Politiet har derudover ingen kommentarer. Lejligheden ligger på Provst Dreslers Vej i den nordjyske by.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu