ANNONCE

Mand med fodboldtattoo efterlyst

1. december 2019 11:39 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En mand efterlyses af Fyns Politi.

Mand med fodboldtattoo efterlyst
En tatovering er en af de detaljer, som manden er blevet set med. Foto: Scanpix

Der har natten til søndag udspillet sig en episode, hvor flere biler har fået punkteret sine dæk.

Artiklen fortsætter under videoen.

Episoden har udspillet sig på Damgade i Assens.

Et vidne har klokken 02.05 set en mand, der har været omkring 30 år iført joggingtøj stikke ting ind i hjulene på bilerne.

Manden bliver beskrevet som fedladen, men måske mere opsigtsvækkende har manden haft en synlig tatovering med et rødt logo tilhørende den engelske fodboldklub Arsenal.

Efterfølgende er manden blevet set ud for restaurationen Færgegården.

– Ved du noget? Kender du manden? Så ring 114, skriver politiet på Twitter.

Politiet søger samtidig flere vidner til episoden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu