Mand med giftigt stof spreder frygt: Politi og redning til stede

16. oktober 2018 14:08 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En person i Langeskov på Fyn har anvendt et giftigt stof for at gøre skade på sig selv - politiet frygtede et farligt giftudslip.

Mand med giftigt stof spreder frygt: Politi og redning til stede
Det er på denne adresse i Langeskov, manden har anvendt stoffet. (Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering)

Fyns Politi og redningsberedskabet er i øjeblikket til stede på Stationsvej 36 i Langeskov i forbindelse med en hændelse, hvor en person har anvendt et farligt stof for at skade sig selv.

I den forbindelse var der i første omgang frygt for, at der kunne ske et udslip, der kunne være farligt for andre i området. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politi og redningsberedskabet har nu fået overblik over, hvad der er sket og hvilke stof, der var tale om. Der er ingen risiko eller fare for beboere eller andre i området.

Der foregår dog stadig efterforskning i og omkring adressen, hvorforder er opsat afspærringer, som man selvfølgelig skal respektere.

Af hensyn til den person, sagen drejer sig om har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu