ANNONCE

Mand meget slemt forbrændt

2. august 2019 10:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En nærmest eksplosionsagtig brand gav en mand meget slemme brandsår - overflyttet til Rigshospitalets Brandsårsafdeling.

Torsdag eftermiddag blev en mand ramt af en eksplosionsbrand i en virksomhed i Risskov i Aarhus.

– Han spilder en form for væske. Vi er ikke helt klar over, hvad det er for væske, men der går ild i det, og der kommer en eksplosionsagtig brand, der rammer ham på kroppen, fortalte Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, torsdag til Newsbreak.dk.

På daværende tidspunkt kunne politiet ikke oplyse nærmere om mandens tilstand. Men nu er der nyt i sagen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

– Han blev rimelig slemt forbrændt og blev efterfølgende overført til Rigshospitalets Brandsårsafdeling, oplyser Janni Lundager.

Brandsårene skulle dog ikke være livstruende.

Arbejdstilsynet orienteret

Brandvæsnet fik efterfølgende slukket den brand, der opstod i forbindelse med uheldet.

Ingen andre personer var udsat for fare, men Arbejdstilsynet er orienteret om hændelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu