ANNONCE

Mand nikket skalle: Nu efterlyses ham her

5. februar 2020 16:02 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi beder om hjælp til at identificere voldsmand.

En mand i 30’erne blev kort før jul 2019 voldsomt overfaldet i Aalborg, og da det endnu ikke er lykkedes Nordjyllands Politi at finde frem til en gerningsmand, efterlyser ordensmagten nu en mand med billeder.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Politiet har en klar formodning om, at manden på billederne, du kan se over artiklen her, er gerningsmanden til overfaldet, der skete den 22. december omkring klokken 6.30 foran McDonald’s-restauranten på Østerågade i byen.

Før voldsepisoden udspillede sig en mindre kontrovers på restauranten – mellem de to personer. Altså den cirka 30-årige og den mand, der nu bliver efterlyst i offentligheden. Offeret blev tildelt to skaller og flere slag.

Politiet har siden anmeldelsen af sagen via forskellige efterforskningsskridt forsøgt at finde frem til den formodede gerningsmand for at få ham afhørt til sagen, men det har indtil nu ikke været muligt at fastslå hans identitet. Politiet er dog i løbet af efterforskningen kommet i besiddelse af overvågningsbilleder af den formodede gerningsmand.

– Derfor efterlyser vi personen, som vi mistænker for at have udført volden, siger politikommissær Kenneth Rodam i en pressemeddelelse.

Den formodede gerningsmand beskrives som:

Mand, 25 til 30 år, 175 til 180 centimeter høj, almindelig af bygning, kort og sort hår, læspende, dansktalende med accent, bar hvid langærmet T-shirt, en mørk/grålig dunkjakke, grå jeans samt hvide sko.

Kan du genkende ham, kontakt da Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu