Mand onanerede foran ældre på plejehjem

20. marts 2019 22:04 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser nu manden, der først blottede sig og siden onanerede foran plejehjemmet.

Mand onanerede foran ældre på plejehjem
En mand blottede sig og onanerede foran beboere og personale på et plejehjem. Foto: Scanpix.

En mand havde udset sig et noget anderledes sted til at onanere; nemlig foran et plejehjem.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge avisen begyndte han pludselig at onanere foran vinduerne på et plejehjemmet, der ligger i Tinglev.

Klokken 14 skete optrinet foran både beboere og personale: Han blottede sig og gik så i gang.

– Det kan han åbenbart godt lide at gøre foran ældre, siger vagthavende på Områdestation Syd i Sønderborg, til JydskeVestkysten.

Plejehjemmets personale løb efter manden, men fangede ham ikke.

Han beskrives af politiet over for avisen som: Mellem 170 og 175 centimeter høj og iført en hvid jakke med hætte – eller en hvid hættetrøje. Derudover mørke bukser og hvide sko.

Har du oplysninger i sagen, kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu