ANNONCE

Mand i ben-dingleri ved toget: Så gik det galt

19. december 2019 04:04 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Mand sad og dinglede med benene ud over skinnerne, før han faldt syv meter ned ved Vesterport Station.

En mand er onsdag aften faldet fra gadeplan syv meter ned på togskinnerne ved Vesterport Station i København. Det skriver Ekstra Bladet og TV2.

Han faldt ned på skinnerne ved 22.30-tiden og blev efterfølgende kørt på Rigshospitalets Traumecenter.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Ifølge Københavns Politi har manden selv sagt, at han sad og “dinglede med benene” ud over skinnerne, inden han faldt.

Der er altså tale om et uheld.

– Han har slået hovedet og er blevet kørt på traumecentret. Hans tilstand er ikke kritisk, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.

Vagtchefen udtaler desuden til TV2, at det var muligt for politiet at snakke med manden umiddelbart efter uheldet.

Togdriften kører igen normalt ved Vesterport Station, efter at den kortvarigt måtte afbrydes grundet mandens fald.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu