ANNONCE

Mand på cykel efterlyst

20. maj 2020 16:51 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Blev observeret tæt ved kolonihavehus, der pludselig brød i brand tirsdag aften.

Tirsdag aften gik der ild i et kolonihavehus i haveforeningen Helgetoften i Nyborg på Fyn.

Se mere video hos Local Eyes

Allerede kort efter mistænkte politiet, at branden var påsat. Noget tyder på, at det stadig er tilfældet.

Branden blev anmeldt klokken 21.45, og sammen med brandvæsenet ankom Fyns Politi hurtigt til stedet, hvor branden kunne slukkes hurtigt.

Der skete skader på huset, men det er ikke brændt ned.

Onsdag efterlyser politiet nu en mand, der kan have forbindelse til branden.

En mand på cykel blev nemlig set af vidner i området i tiden omkring anmeldelsen.

Den efterlyste er lav af bygning, har mørkt hår og var iført blå arbejdsoverdel. Manden var cyklende på en lys cykel påmonteret en cykelanhænger.

Kender du ham, kan du kontakte politikredsen på telefonnummer 114.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu