Mand påkørt af letbanen

9. december 2018 15:25 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En mand er blevet kørt ned af Letbanen i Aarhus.

OPDATERET: LETBANEN KØRER IGEN.

En person er søndag eftermiddag blevet påkørt af letbanen i Aarhus. Det bekræfter Østjyllands Politi overfor TV2 Østjylland.

Uheldet er sket ud for Netto på Randersvej omkring klokken 14.30.

På TV2 Østjyllands hjemmeside fremgår det, at der er betjente på stedet, men det er endnu uvist i hvilken grad, at den påkørte person er kommet til skade.

På Midttrafiks hjemmeside fremgår det, at Letbanen i Aarhus netop nu oplever en driftsforstyrrelse. Det betyder, at Letbanen i øjeblikket ikke kører mellem Aarhus H. og Lisbjergskolen.

Newsbreak.dk har gentagende gange forsøgt at få en uddybende kommentar fra Østjyllands Politi. Dette har ikke været muligt.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu