Mand ramt af skud: Politiet massivt til stede

14. februar 2018 21:41 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En mand er blevet ramt af skud, politiet er massivt til stede i boligkvarter.

Del:

Politiet bekræfter nu, at en person er blevet skudt onsdag aften i området ved Taastrupgårdsvej i Høje Taastrup. På Twitter skriver vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi, at manden er blevet skudt klokken cirka 18.30.

Den tilskadekomne er bragt på hospitalet og opereres. Vidner kan henvende sig på 114“, står der endvidere. Det er uvist, hvor alvorligt skadet manden er.

Newsbreak.dk har forsøgt at få yderligere kommentarer til skyderiet, men det er ikke lykkedes. Ifølge Ritzau er der endnu ingen anholdte i forbindelse med episoden.

Tidligere omtalte vi episoden, og her fremgik det, at der var et massivt politiopbud i området omkring skyderiet. En kilde på stedet fortalte os, at der var opsat afspærring.

Respekter venligst afspærringer og følg anvisninger på stedet. Ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt“, stod der i en tidligere besked på Twitter, der er underskrevet vagtchefen.

En kilde oplyser til Newsbreak.dk, at han har set en person blive kørt væk i en politibil. Det er uvist, om det er den skudramte.

Plaget sted

Politiet har opsat afspærring på en parkeringsplads på netop Taastrupgårdsvej, og den opmærksomme læser vil huske, at netop den vej har fået en del omtale i 2018 allerede.

Det skyldes, at det er her, den daginstitution, hvor en 14-årig er sigtet for at have forgrebet sig på flere børn, lå her. Institutionen nedbrændte siden i en særdeles voldsom brand.

En kilde oplyser til Newsbreak.dk, at afspærringen aktuelt er på parkeringspladsen lige op til institutionen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu