ANNONCE

Mand skød og dræbte sin ven med armbrøst

7. februar 2020 20:08 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En frygtelig ulykke, lyder det.

En 27-årig mand blev onsdag skudt og dræbt med en armbrøst i sin lejlighed i Berskhire, Massachussetts.

Det skriver CBS News.

Den 27-årige blev skudt af sin gode ven og nabo.

Naboen havde overhørt, at manden var ved at blive overfaldet af to aggressive pitbulls.

Det fik ham til at hente sin armbrøst, som han fyrede af mod den ene af hundene. Han stod for foden af en trappe og skød op mod hunden, der befandt sig over ham. Han snittede dog kun hunden, inden pilen ramte gennem den dør, den 27-årige havde gemt sig bag, og ramte ham.

Aggressive hunde

Distriktsanklager Andrea Harrington fra Berkshire fortæller til CBS News, at den dræbte 27-årige og hans kæreste hver havde en pitbull.

Det var disse to, der angreb manden. Ifølge Harrington var hundene aggressive og blev til daglig holdt i hvert deres bur. De havde tidligere angrebet en anden person, der efterfølgende måtte behandles på sygehuset.

Andrea Harrington fortæller også, at der ikke ventes at blive åbnet en sag mod naboen. Han betragtes som “en barmhjertig samaritaner”.

Da politiet dukkede op på adressen, var hundene stadig aggressive. Politiet skød og dræbte dem begge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu