Mand skød sig selv, da politiet kom: Nu er han død

4. december 2018 15:42 | Af: Ritzau Fokus

Da betjente tirsdag dukkede op på en adresse på Sjælland, valgte manden på bopælen at skyde sig selv.

Mand skød sig selv, da politiet kom: Nu er han død
En mand skød sig selv, da politiet blev tilkaldt. Foto: Colourbox

En anmeldelse om husspektakler udviklede sig tirsdag dramatisk, da en mand valgte at skyde sig selv.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, i en pressemeddelelse.

Manden er afgået ved døden.

Undersøgelse igang

Episoden fandt sted i Kirke Hyllinge i Hornsherred. Her dukkede betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi op efter en anmeldelse om husspektakler.

Det fik altså af ukendte årsager manden til at skyde sig selv.

Midt- og Vestsjællands Politi indberettede hændelse til DUP tirsdag eftermiddag klokken 13.37.

– Politiklagemyndigheden har på baggrund af underretningen straks iværksat en nærmere undersøgelse af episoden og sendt efterforskere til stedet, hedder det i pressemeddelelsen.

Tirsdag eftermiddag har DUP ikke yderligere oplysninger i sagen, fremgår det.

DUP behandler klager over politiet. Men politiklagemyndigheden skal også altid starte en efterforskning, når en person kommer alvorligt til skade eller afgår ved døden som en følge af politiets indgriben, eller når personen er i politiets varetægt.

Opdateres…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu