ANNONCE

Mand skudt: Én anholdt

2. maj 2021 08:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Formodet gerningsmand bag skud lørdag aften i Esbjerg er anholdt. Politiet efterforsker fortsat

Opdatering:

En person blev sent lørdag aften ramt af skud i Esbjerg Ø. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Vagtchef Ole Aamann oplyser til Ekstra Bladet, at personen er uden for livsfare.

– Han er blevet ramt af hagl flere steder på kroppen, men er uden for livsfare, siger han til avisen.

Gerningsvåbnet menes derfor at være et haglgevær.

Har anholdt en

Politiet oplyser på Twitter, at det har foretaget anholdelse i sagen og fortsat efterforsker den.

Ifølge Ekstra Bladet blev den formodede gerningsmand anholdt i løbet af natten til søndag.

Det er endnu for tidligt at sige, om der er en relation mellem den forurettede og den formodede gerningsmand.

Det er endnu ikke lykkes Newsbreak.dk at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi til skyderiet

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu