ANNONCE

Mand skudt ved en fejl

14. december 2020 14:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der lå tilsyneladende ikke en kontrovers bag, at en 53-årig mand skød en 47-årig mand i benet med et luftgevær.

Mand skudt ved en fejl
En 47-årig mand blev skudt i benet tilsyneladende ved en fejl. Genrefoto: Scanpix.

Søndag eftermiddag modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om, at en 47-årig mand var blevet skudt i benet på en adresse på Sløvkrog i Bjerringbro.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

En 53-årig mand havde angiveligt været i gang med at pumpe luft i sit luftgevær, hvorefter han ved et uheld kom til at skyde den 47-årige i benet.

Ambulancereddere behandlede manden på stedet og fjernede haglet fra hans ben.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad fortæller begge mænd samstemmende, at der ikke lå en konflikt bag skuddet.

Den 53-årige mand er derfor ikke sigtet i sagen på nuværende tidspunkt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu