ANNONCE

Mand skyder mod politiet – og bliver skudt

10. december 2019 22:04 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet kender ikke til tilstanden på mand, som mandag blev ramt af skud på Færøerne.

Mand skyder mod politiet - og bliver skudt
En 35-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. efter en skududveksling med politiet. Foto: Colourbox.

En 35-årig mand, der mandag aften blev skudt af politiet på Færøerne, er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser Færøernes anklagere på Twitter.

På grund af hans skader var han ikke i stand til at deltage i grundlovsforhøret, og han blev derfor fremstillet in absentia. Når han er frisk nok, skal der være et nyt retsmøde, hvor han får lejlighed til at afgive forklaring.

Artiklen fortsætter efter videoen

Mandag modtog Færøernes Politi en anmeldelse om en person, der truede med selvmord på en adresse i byen Miðvági på øen Vàgar.

Det berettede Færøernes Politi mandag i en pressemeddelelse.

Personen var ifølge anmelder bevæbnet med haglgevær og truede med at skyde.

Da politiet ankom til adressen, blev den afspærret.

Forsøgte at forhandle

Politiet søgte hjælp hos vedkommendes pårørende i håb om at de i samarbejde kunne få personen ud fra adressen.

Ligesom også politiets forhandler blev sendt til stedet for at stå bag en dialog med personen.

Men ingen af tiltagene lykkedes.

Betjent ramt af skud

Mens politiet var til stede på adressen blev der affyret flere skud fra huset.

En betjent blev ramt overfladisk af hagl ved et af skudene. Det fik politiet til at svare igen ved at affyre skud.

Efterfølgende stod det klart, at politiets skud havde ramt personen i huset.

Tilstand ukendt

Personen blev behandlet på stedet og efterfølgende kørt på Landssygehuset i Torshavn.

Det er fortsat ukendt, hvad personens tilstand er.

Sagen behandles med assistance fra Københavns Politi og Rigspolitiet grundet Færøernes Politis rolle i sagen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu