Mand slået med ølkrus i hovedet

17. november 2019 10:09 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Østjyllands Politi kom på overarbejde natten mellem lørdag og søndag.

Mand slået med ølkrus i hovedet
Politiet kom på overarbejde. Foto: Scanpix

Klokken 02.05 søndag blev Østjyllands Politi kaldt ud til en episode, hvor en 28-årig mand var blevet tildelt et slag i ansigtet med et plastikølkrus, men også flere knytnæveslag.

Artiklen fortsætter under videoen.

Slagene var blevet uddelt af en 28-årig mand, da den forurettede var på vej ud på herretoilettet på en beværtning på Åboulevarden i Aarhus C.

Efterfølgende opstod der tumult på stedet, hvilket betød at en 26-årig mand på stedet tog kvælertag på en 21-årig medarbejder på stedet.

Begge gerningsmænd er anholdt og blevet taget til Aarhus Politigård.

Travl nat

Senere på natten måtte politiet endnu engang rykke ud til vold på et værtshus klokken 02.21. Værtshuset på Store Torv i Aarhus C dannede nemlig rammen for et voldeligt opgør.

En 20-årig mand blev nemlig slået i ansigtet med en knytnæve af en 24-årig.

Dørmænd på stedet tilbageholdte den 24-årige indtil, at Østjyllands Politi var fremme.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu