Mand slår ældre kvinde bevidstløs – og sparker hende i ansigtet

14. september 2018 10:17 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Manden slog kvinden bevidstløs. Da hun vågnede, sparkede han hende i hovedet.

Mand slår ældre kvinde bevidstløs - og sparker hende i ansigtet
En 62-årig kvinde er blevet udsat for et meget voldsomt overfald. Politiet efterlyser vidner. Foto: Colourbox.

Politiet beder nu borgerne om hjælp i en meget voldsom sag, hvor en mand overfalder en 62-årig kvinde.

Det oplyser Grønlands Politi på sin Facebook-side.

Politiet i Qaqortoq modtog den 12. september klokken cirka 14.05 en anmeldelse om, at den 62-årige kvinde i Qaqortoq var blevet overfaldet af en ukendt gerningsmand natten mellem fredag den 31. august cirka klokken 23.30 og lørdag den 1. september 2018 cirka klokken 00.26 i Nuiariaq-området.

Hvorfor kvinden ventede næsten 14 dage på at anmelde overfaldet, fremgår ikke.

Slog og sparkede kvinden

Kvinden gik på en grusvej fra Nipinngaaq til Nuiariaq, da en gerningsmand overfaldt hende ved trapperne ved boligblokkene B-1587 og B-1586.

“Gerningsmanden slog først kvinden bevidstløs og dernæst, da hun genvandt bevidstheden, sparkede han hende i hovedet flere gange“, oplyser polite”.

Politiet efterlyser derfor vidner til voldshændelsen eller personer som ligger inde med oplysninger, der kan føre til udfindelse af den mistænkte.

Gerningsmanden beskrives som værende en grønlandsk udseende mand, 175-180 centimeter høj, slank af bygning og iført mørk hættetrøje og grå joggingbukser.

Har du oplysninger om den efterlyste gerningsmand, kan du kontakte politiet i Qaqortoq på telefonnummer 70 11 22.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu