Mand smadrede bil: Kørekortet mistet på stedet

5. juli 2019 19:14 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Det er altid godt med årvågne borgere.

Mand smadrede bil: Kørekortet mistet på stedet
Manden havde en alt for høj promille. Arkivfoto: Scanpix

Hvert evig eneste år får danskere kimet ørerne fulde med kampagner, der fortæller, at man ikke skal sætte sig bag rattet i en bil, når man har fået noget at drikke.

Alligevel er der hvert eneste år stakkevis af sager om spirituskørsel, hvor folk ikke har holdt sig indenfor alkoholgrænsen.

Med hos Syd- og Sønderjyllands Politi kan man fredag fortælle historien om, hvordan en gruppe vidner ikke alene anmeldte en bilist, som de mistænkte for at være alkoholpåvirket, men også hvordan de tilbageholdte personen.

Den alkoholpåvirkede person, der var mistænkt for at ville køre bil, nåede nemlig at køre nogle ganske få meter, inden vedkommende fik smadret bundkaret i bilen. Det skete, da bilisten påkørte en sten.

Her trådte de opmærksomme vidner til og tilbageholdt personen, indtil politiet var på stedet.

– Førerretten inddraget på stedet grundet høj promille, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Og samtidig sender de en tak til de overvågende borgere.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu